Konkurrenceforslaget KRYSS PÅ TVERS sigter efter at nedbryde en grænsedragning mellem Farrisseidet og Larvik i forbindelse med etablering af nye veje, broer og terrænbearbejdning. Projektet viser hvorledes en motorvej kan være precedens for at skabe en ny fysisk og visuel kontakt på tværs af sin linje.

 

For at fremhæve landskabets linjer er infrastrukturen tilrettelagt ved at lade motorvejens linjeføring følge landskabets kurver og derved skabe anvendelige og flotte rummeligheder hvorfra nye bymæssige funktioner kan indfinde sig.

 

Med en enkelt bevægelse føres E18 broen over og under vejbanerne for at accentuere den visuelle og fysiske sammenhæng mellem Larvik og Farrisvannet.

 

Broen er en legende og skulpturelt kombineret søjle-bjælke-bue-bro, oplevet i kørselsretningen ved passeage under den og set udefra som skulptur i landskabet på kanten mellem by og fjord.


Bygherre: Statens Vegvesen, Region Sør, Norge
År: 2009-2010, Afsluttet
Beliggenhed: Larvik, Norge
Areal: 80m