Et delmål for Naturprojekt Skjern Å var at sikre de rekreative forbindelser i det nye, vidtstrakte naturområde. Skov- og Naturstyrelsen ønskede derfor etableret 2 nye træbroer for gående og cyklister.

 

Broerne er bygget tæt ved de steder hvor man under udgravningen til det nye åløb fandt stolper fra de gamle broer, hhv Kong Hans’ Bro og Lundenæs Bro.

 

De nye broer er udført som små hængebroer med pyloner af massivt egetræ. Brokonstruktionen er udviklet med et miljømæssigt perspektiv. Der er udelukkende anvendt massive træsorter med de mest hensigtsmæssige egenskaber. Kemisk træbeskyttelse er helt undgået.

 


Der blev givet tilladelse til at anvende træ til pylonerne af Flådeegene, som blev plantet i starten af 1800-tallet. Øvrige konstruktionsdele er udført med savskårne emner af gran og lærketræ.

 

Afstanden imellem pylonerne er ca 50 m og broerne spænder således frit over vandløbets fulde bredde - og med god mulighed for kanosejlads mm under broerne.

 

I kraft af sit naturlige materialevalg er der opnået en optimal samhørighed med de storslåede naturomgivelser.

 


Bygherre: Skov & Naturstyrelsen
År: 2003
Beliggenhed: SKJERN Å
Areal: 50m