Møller & Grønborg har, i tæt samarbejde med Grontmij Carl Bro AS, bistået Aarhus Kommune, Trafik og Veje, med udformning af grundlaget for en Totalentreprise for etablering af en ny skolesti med en stibro over Grenåbanen i Hjortshøj ved Aarhus.

 

Efterfølgende bistod M&G også ved vurderingen af de indkomne tilbud og afslutningsvist med justeringer for det vindende tilbud, hvor Per Aarsleff AS var totalentreprenør med Schul Landskabsarkitekter som underrådgiver på brodesign og konstruktion.

 

Linjeføring, længdeprofil og principtværsnit blev fastlagt i udbudsgrundlaget og den valgte brokonstruktion tilgodeser på bedste vis de ønskede forudsætninger.

 

Linjeføringen er et forløb bestående af lige stræk med vinkelret skæring af jernbanen og med afrundede knækpunkter. Den samlede stiforbindelse er ca 400 m lang, heraf udgør stibroen 180 m.

 

Længdeprofilet overholder den maximale stigning på 40 promille og den nødvendige frihøjde over jernbanen.

 

Broen udtrykkes ved en let og harmonisk konstruktion med 5 parallelle vanger, åbne transparente sider og med skråt-indefter stillede søjler, som medvirker til optimal indpasning mellem træerne.

 

Broens materialer og farver er fint afstemt og indgår i tæt samspil med konteksten. De rødmalede vanger fungerer fint som ledelinjer og broen tilfører lokalområdet et spændende, nyt og markant særpræg.

 

Bygherre: Aarhus Kommune, trafik og veje
År: 2010-11
Beliggenhed: Hjortshøj, Aarhus
Areal: 400m