DETAILPROJEKTERING FOR EN NY 4-SPORET MOTORVEJ MELLEM MOTORRING 4 OG TVÆRVEJ SAMT TVÆRVEJ SOM EN 2-SPORET MOTORTRAFIKVEJ


Efterfølgende VVM-undersøgelsen for Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 4 og Frederikssund, som Vejdirektoratet fremlagde i 2009, vedtog Folketinget en Anlægslov for 2. etape mellem M4 og Tværvej samt Tværvejen mellem motorvejen og nuværende Frederikssundvej. Længden af de samlede nye vejanlæg er ca.12 km. Dette er første projekt til en ny motorvej i åbent land på Sjælland siden 1970’erne.

I detailprojekteringsfasen er M&G tilknyttet projektet som bygherrerådgiver for Landskab og Æstetik. Den landskabsæstetiske og arkitektoniske bistand fokuserer på følgende hovedemner:

 

Tracéring
Skitseprojektet fra VVM-fasen optimeres og lokalt udføres en ræke detailundersøgelser for at sikre tilpasningen i forhold til den landskabelige kontekst.

 

Brodesign
M&G udarbejdede en Designmanual for broer. Denne var grundlaget for brorådgivernes og entreprenørernes efterfølgende detailprojektering. På de samlede vejstrækninger udformes og indpasses i alt 16 brobygværker - 6 for overførte veje og 2 for underførte samt 1 for overført sti og 7 underførte sti- og faunapassager.
Familieskabet i brodesignet formidler overgangen fra1. etape og bliver en rettesnor på 3. etape.

 

Terrænudformning
M&G udarbejdede en Designmanual for udformning af terrænet langs vejen, der udformes under hensyntagen til den landskabelige helhed og hensynet til naboerne, herunder især kolonihaveområderne. Der redegøres for detaljerne ifbm tilslutningsanlæg, regnvandsbassiner, dyrehegn, støjafskærmning, terrænudformning, sidetagsområder, udsætningsområder samt nye samkørselsanlæg.

 
Beplantning
Der udarbejdes en Designmanual og et udbudsprojekt for beplantning, som accentuerer trafikantoplevelsen og binder vejanlægget sammen med landskabet.

 

Formidling
M&G har udarbejdet tegninger, film og visualiseringer, samt deltaget i borgermøder. Projektet er let aflæseligt for borgere, Kommissarius, beslutningstagerne samt projektgruppen internt.

 
Bygherre: VEJDIREKTORATET
År: 2010-2015
Beliggenhed: Frederikssund
Areal: 12km