Møller & Grønborg er i samarbejde med Friis & Moltke, PLH Arkitekter, Søren Jensen og Sintef blevet udpeget til at gå videre til fase 2 i konkurrencen om Ny Psykiatri Bispebjerg.

 


Forslaget angiver en let rytme af bygninger, der følger topografien og lader den nye psykiatripark strømme igennem bebyggelsen. Psykiatriparken indskriver sig derved i den eksisterende historiske- og topografiskfunderede rytme, hvor bygningerne ligger på landskabets bånd som huse i parken. Landskabsbåndene fremstår derfor som skiftevis af kultiverede bånd af huse og haver, samt af mere naturlige bånd af parklandskab.

 


Parklandskabet udfolder sig som græsenge i varierende nuancer, samt med arealer af overdrevskarakter. Idealet er et ufriseret naturrum, som kan skabe kontrast til det urbane miljø og derved blive et mentalt sundhedsfremmende landskabeligt pauserum. På de naturlige landskabsbånd, knytter sig uderumsfunktioner af rolig karakter, som besøgshaver, gårdrum og ydre haverum mellem sengeenhederne. Haverne spænder fra indre patient-haver, hvor det kultiverede består i urtehaver, blomsterbede og florlette flerstammede træer i patienternes egne inde haverum, til tematiserede oplevelser i de offentlige haver langs ankomstvejen. De offentlige have benævnes Lysets Port, Under Magnolietaget, Spejlhaven og Lærkeskoven. Den særlige landskabskarakter i disse rum udvider oplevelsessansen og skaber nogle helt særlige og afgrænsede rumlige oplevelser.

 

Udkast fra dommerbetænkning:
’Forslaget hæver sig ved den symbiotiske, enkle landskabs- og helhedsplans tilpasning i en funktionel komposition, der nøje skaber de ønskede kvaliteter for de enkelte sengeafsnit’

 

 

Bygherre: Region Hovedstaden Psykiatri
År: 2014 - , Igangværende, Vundet konkurrencee
Beliggenhed: Bispebjerg, København
Areal:  Udearealer: 42.000 m2