Ringgaden opleves i dag som et genkendelig og markant grønt vejrum, hvor beplantningen styrker Ringgadens forløb afsvage kurver og store terrænforskelle. Træerne og beplantningen langs Ringgaden har nået en høj alder og står i nærmeste fremtid overfor at blive fældet.

 

Møller & Grønborg har i samarbejde med Aarhus Kommune derfor udarbejdet en beplantningsstrategi for Aarhus Ringgade, som skal sikre at den fremtidige beplantning skaber en visuel sammenhæng langs hele Ringgaden og fremhæver Ringgadens karakteristiske forløb.

 

Beplantningsstrategien arbejder samtidig en nuancering af beplantningen langs strækningen så der også er en grad af variation. Fældning og genplantning af træerne på Ringgaden vil ske over en årrække og strategien sikrer en målrettet og etapevis genplantning.

 

Målet for udarbejdelsen af beplantningsstrategien har været at udvikle en strategi der er rumlig robust, men også modstandsdygtig i forhold til ændringer i den nære kontekst. At sikre en god artsdiversitet har været afgørende i forhold til, at sikre en vis fleksibilitet ved f.eks. sygdomme. Det har ligeledes været naturligt at vurdere en række forskellige beplantningsprincipper for at sikre at strategien kan favne de forskellige kontekster som ligger i forbindelse med Ringgaden.

 

 

Bygherre: Aarhus Kommune, Center for Byens Anvendelse, Teknik og Miljø
År: 2014 / 2015
Beliggenhed:
Aarhus
Areal:
7 km vejstrækning