”Forslagets hovedgreb ligger i en klart formuleret restaureringsholdning, der fordeler tiltag over området med stor kreativitet uden hierarkiske eller vidensmæssige begrænsninger.” (dommerbetænkning)

 

Teamets vision for De Fem Hald’er er at skabe en letforståelig sammenhæng mellem Hald’erne, og binde dem sammen både fortællemæssigt og fysisk i en fortælling om Magtens Landskab; en beretning om 800 års magthistorie – en tidsrejse, der skaber overblik over Hald-borgenes forandring og de historiske begivenheder i området.

 

Helhesplanen styrker De fem Hald´ers væsentligste særkende og store kvalitet, og den udarbejdes med dyb respekt og forståelse for stedets væsen - den kulturhistoriske fortælling i det både storslåede men også poetiske landskab, hvor tiden har sat sine spor. Sammenhæng, stedets autenticitet og formidling har været nøgleordene i udarbejdelsen af en samlet oplevelse. Visionen er at øge oplevelsesværdien i hele området og i særdeleshed på de enkelte Hald´er ved at:

 

- Binde området bedre sammen

- Trække historien frem i en række arkitektoniske greb på Halderne

- Formidle historien om stedet, personerne og landskabet 

- Øge de rekreative muligheder og oplevelser

- Samle formidlingen i et oplevelsesrigt ankomst- og udstillingsrum

 

Naturstyrelsen fungerer som bygherre på opgaven på vegne af et konsortion omfattende Naturstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, Viborg Kommune og Foreningen De Fem Halder.

 

Bygherre: Naturstyrelsen
År: 2016, Afsluttet konkurrence
Beliggenhed:
Hald Sø, Viborg
Areal:
60 ha