M&Gs konkurrenceforslag tager udgangspunkt i Esbjergs position som energimetropol. ’Energi’ har i mange år præget Esbjerg havn og industriliv, som har en særlig position inden for olie, gas og vind.

Projektets inspiration hentes i den nærværende natur ved den jyske vestkyst. Vindens, stranden og Vesterhavets overdøvende bølger - den energi og kraft som er til stede i Esbjerg og i esbjerggenserne - og som danner baggrund for projektets stemning, udtryk og idé.

Konkurrenceforslaget bringer denne energi ind i Kongensgade og kombinerer den med en moderne shoppingoplevelse og et inspirerende byrumsdesign med plads til både ophold og aktivitet. Forslaget griber fat i de stedlige kvaliteter i Esbjergs bymidte og trækker dem ind i Kongensgade på særligt udvalgte ”krydsfelter”, der indeholder hvert sit potentiale for et intenst og inspirerende byliv. Krydsfelterne bliver særlige steder med karakter og identitet inskrevet i gadens helheds udtryk med en ”bølgende” granit bund.

Den konkrete løsning er en gade, der er smuk og dynamisk i sit udtryk, hvor man kan fortabe sig i stenenes variation i bølgende retninger og lyse mørke dale og toppe. Gaden er også det udspændte tæppe, der skaber sammenhæng i gadeforløbet, når rummet i dagstimerne af handelsstrøgets livlige udstillinger og brugere.


Bygherre: Esbjerg Kommune
Samarbejdspartnere: Moe A/S Rådgivende Ingeniører
År: 2013, Skitsering
Beliggenhed:
Esbjerg
Areal: 16.800 m2