Visionen for Peder Breths Parken i Børkop er at omdanne den eksisterende grønne kile til en kombineret bypark og klimapark,  der binder hele byen sammen, og bliver hele byens rekreative grønne rygrad og samlingssted.

Projektet står på 2 ben – klimatilpasning og områdefornyelse – som kobles i ét projekt, der handler om at skabe forene disse to hensyn i en aktivitetsmættet park hvor vand indgår som et hovedelement i parken.

 

Kontekst

Børkop gennemskæres af jernbanen og Skærup Å som leder vandet gennem Rands Fjord til Vejle Fjord. Byen har boligkvarterer både nord og syd for banen og åen, og der er i byen fire forbindelser over/under jernbanen, som forbinder kvartererne. Når man bevæger sig på tværs af byen, bevæger man sig således næsten altid igennem den grønne kile, som Peder Breths Parken er en del af. Den grønne kile har således potentialet til at blive en grøn, rekreativ “lim” mellem byens kvarterer.

 

I dag er de primære udfordringer for projektområdet at;

 

- Åen er et gennemgående element, men opleves skærmet af brinkvegetation og er ikke til at se eller komme i nærheden af.

- Der flere steder ”huller” i stinetværket, således af den nordlige og sydlige del af den grønne kile ikke opleves sammenhængende og man ikke kan bevæge sig rundt i parken, men kun direkte igennem den - frem og tilbage samme vej. Der er i dag flere ’dead-ends’ og ingen  forbindelse ml. nord og syd.

- Aktivitetssteder hovedsagligt samlet i nord og fokuseret omkring en legeplads for de yngste

 

Hovedgreb

Projektet bearbejder disse primære udfordringer 3 tiltag:

 

MERE SYNLIGT VAND - Vand gøres synligt og identitetsskabende for hele parken. Ved at beskære beplantning omkring åen og håndtere regnvand i større sammenhængende regnvandsbassiner

 

BEDRE SAMMENHÆNGE – Det eksisterende stisystem suppleres af nye stuer som skaber sammenhæng mellem nord og syd og også skaber mulighed for rundtur og promeade.

 

FLERE AKTIVITETER FOR ALLE – Der skabes nye aktivitetssteder gennem etablering af ”Vandstationer” langs stierne, ved åen og langs regnvandsbassinerne. Vandstationerne tilbyder varierede aktivitetsmuligheder for alle aldre, fra opholdsdæk ved vandet, motionsgulv, grillplads, hænge-ud-steder og nye legepladser.



Bygherre: Vejle Kommune 
År: 2017
Beliggenhed:
Børkop