Møller & Grønborg har vundet konkurrencen om Havdrup Bymidte.


Med forslaget får Havdrup et nyt fælles samlingssted for hele byen. Et byrum der afspejler Havdrups identitet, og dyrker det at bo, leve og have hjemme i Havdrup. At have hjemme kræver rum - rum til alle i familien, og ikke mindst, muligheden for at komme sikkert hjem.


Gennem en serie ’værelser’ forbindes den indre gågade med stationen og busholdepladserne. ’Værelserne’ er de rum i hjemmet, som knytter an til forskellige sociale interaktioner i både ophold og leg, mens ’Huset” i Havdrup samtidigt kan anskues som ét rum til byens fælles arrangementer.


En sivegade etableres øst om pladsen; med mantraet ’Det er ikke en vej!’. Vejen udformes med midterheller, hævet felt, forsætninger, stort fodgængerfelt, og ikke mindst en geometri der ikke indbyder til fart.


Uddrag fra dommerbetænkningen: Særligt jeres fokus på løsninger til nuværende trafikale problemstillinger har haft stor betydning i den endelige udvælgelse. Ligeledes har jeres blik for stedets identitet og alsidighed samt fysisk og social sammenhæng også haft en stor vægt. 

 


Bygherre: Solrød Kommune

År: 2017

Beliggenhed: Havdrup