Møller og Grønborg har udarbejdet projekt for udformning og indpasning af rensedamme og regnvandsbassiner i Helledalen ved Viborg. Helledalen er en kuperet smeltevandsdal som udmunder i Nørresø. Bassinerne opsamler og forsinker regnvandet og renser det før at det løber ud i søen. Samtidigt bliver de et arkitektonisk element der beriger oplevelsen af landskabet. Regnvandsbassinerne tænkes sammen med en stiforbindelse som et rekreativt element, der tilbyder opholdsmuligheder og oplevelse af vandet.

 

Bassinerne opbygges af en spuns som grundelement og på ydersiden monteres skaller af stålmoduler. Disse moduler konstrueres i to varianter som roteres og spejlvendes så de skaber et varieret udtryk, der mest af alt minder om en klippevæg. Bassinerne kommer til at indeholde en vandbremse som sørger for at der bliver skabt et fast vandspejl året rundt. Ved store regnvandshændelser kommer vandet til at stå ud over den sydlige kant som et vandfald.

 


Bygherre: Energi Viborg Vand A/S

År: 2016 - 18

Samarbejdspartnere: Viborg Ingeniørerne A/S

Beliggenhed: Viborg