I samarbejde med AART architects, SMAK architects og Norconsult har Møller og Grønborg udarbejdet et konkurrenceforslag til en ny skole i Haderslev, Sønder Otting Skole.


Hovedgrebet for den landskabelige bearbejdning af udearealerne og landskabet ved Sønder Otting Skole tager udgangspunkt i ønsket om at skabe en skole, hvor naturen er allestedsnærværende.


Ved ankomsten dyrkes oplevelsen af at bevæge sig igennem en beplantet ramme skov, og længere inde mødt af en større lysning, en sletteskråning med græsser, hvor skolen træder frem. Således placeres skolen midt i naturen, hvilket understøttes af en relativt vild og uplejet natur, der føres helt op til bygningsfacaden. Den tydeligt markerede ring af beplantning, der omkranser skolen, opløses udvalgte steder for at skabe åbne, imødekommende kig til omgivelserne og indbyder områdets beboere til, at anvende skolens mange aktivitetssteder i landskabet.


De mange aktivitetsmuligheder i landskabet bindes sammen af en offentlig stiforbindelse ”Kilometerstien”, der går hele vejen rundt om skolen og fungerer som en løbe- og aktivitetssti for skolens elever såvel som for områdets beboere. Stien udformes som et rekreativt tilbud for alle, hvor aktiviteter og udformning appellerer til forskellige aktivitetsniveauer samt lege- og læringsstile.


Uddrag fra dommerbetænkningen: ”Det er et sikkert og gennemarbejdet projekt, som løser opgaven såvel ude som inde. Der er stor indlevelse i programmet og de ønskede rumligheder og sammenhænge er til stede i forslaget. Projektet understøtter på fornem vis visionen bag skolen. Der er overalt god kontakt til natur, såvel inde som ude – samt en god overgang mellem inde og ude.”-+

 

Bygherre: Haderslev Kommune

År: 2017

Samarbejdspartnere: AART Architects, SMAK Architects, Norconsult

Beliggenhed: Haderslev

Areal: 40.000m2