Ny Rosborg er fremtidens resiliente bydel i Vejle. Bydelen skal udvikles på et ca. 80 ha stort område vest for Vejle bymidte og skal i fremtiden huse ca 5.000 beboere. Med bydelen stikker Vejle by snuden ud i ådalen, og vender et før utilgængeligt deponi til attraktivt udflugtsmål og by- og boligområde. Ny Rosborg er et trinbræt til naturen og samtidig en tæt bydel, hvor ådalens blågrønne natur trækkes ind fra sydvest og omslutter en række bebyggede holme, der danner bydelens kvarterer. Det blågrønne landskab, grænser også op til na­bokvartererne og vil både fungere som grøn buffer og være en inviterende forbindelse til alle de rekreative oplevelser som skyder frem i Ny Rosborgs blågrønne landskab.

 

Ny Rosborg rummer både tæt by og åben natur, oplevelsesrige kvartersgader og rolige naturrum. Bydelen er et labora­torie, hvor landskabet er rammen om en række testfelter med fokus på forskning i deponier, regnvandsbassiner der forsinker og renser byens vand inden udledning til åen, forskningsmiljøer, vand- og naturlegepladser, naturstier, op­levelsesstier, pavilloner og temporære projekter om leg og læring i naturen og menneskets indvirkning i netop denne.

 

 

Bygherre: Vejle Kommune

År: 2019

Samarbejdspartnere: AART Architects, Niras A/S og Arcadis Nederland

Beliggenhed: Vejle

Areal: 80 hektar