Vinderforslag i indbudt konkurrence til reformulering af landskabet omkring ARKEN - Museum for Moderne Kunst. Landskabet omkring Kunstens Ø er grundlæggende et uformelt og uprætentiøst landskab, der først og fremmest henter sine kvaliteter på baggrund af en essentiel ro fra havets og vindens formgivende dynamikker. Netop her ligger også nøglen til at åbne for en ny indramning af museet og en mere oplevelsesrig fortælling om Arkens landskab.

Den overordnede disponering tager afsæt i de eksisterende strukturer i området og arbejder med en organisering af de 3 elementer
– Skoven – Vandet – Klitlandskabet.

Arken fremstår centralt i krydsfeltet og skaber med sit nedslag i kystlandet, energi på stedet, med sin egen, autonome typologi og agenda.

Skoven, Vandet og Klitlandskabet fremtræder som elementer uformelle og foranderlige. Nogle steder afgrænsede, andre steder overlejrede og sammensmeltede. Sammen udgør de en robust helhed med en egen dynamik, der kan optage forandringer over tid, gennem varierende vejrlig og årstider.

Projekteringen er igangsat med Møller & Grønborg som totalrådgiver og med hhv Schul Landskab og Niras som underrådgivere.

 

Se og hør museumsdirektør Christian Gether fortælle om visionerne bag landskabsprojektet:

Kilde: Arken.dk

 

Fotograf: Thomas Mikkel Jensen, Ishøj Kommune

 

Bygherre: Arken - Museum for moderne kunst
Status: Under udførelse
Beliggenhed: Ishøj
Areal: 18 HA