Møller & Grønborg (M&G) har i samarbejde med Cebra a/s, ZENI arkitekter a/s og Sloth Møller ApS udarbejdet konkurrenceforslag til Multiarena Aabenraa.

M&G har i konkurrencen udarbejdet forslag til masterplan for konkurrenceområdet, samt landskabsarkitektonisk design i forbindelse med nære udearealer til Multiarenaen.

Masterplanen, Naturpark Aabenraa, skaber en langsigtet klimasikringsløsning, hvor vandmasserne fra åløbet forsinkes på deres vej til fjorden. Samtidig danner masterplanen områder for vandopstuvning, hvor periodiske store vandmængder ledes hen.

I landskabet placeres ’stepping stones’, som en form for aktivitets-øer. Multiarenaen betragtes som en del af dette aktivitetsforløb, hvorfor den ligeledes placeres på en ø. Øerne formgives og afgrænses af en rektangulær veldefineret geometri, som består en harmonisk og fast belægning. Øerne danner et synligt slægtsskab og bindes sammen af en gennemgående sti, der fungerer som en håndliste og ledelinje i landskabet.

Øerne i græsset opleves som aktive ’stepping stones’, hvor forskellige funktioner, aktiviteter og muligheder udfolder sig. Øerne indgår naturligt som en del af Naturpark Aabenraa, hvor den klimasikrede masterplan og de aktive øerne danner ét rekreativ landskab.   


Bygherre: Aabeenraa Kommune
Status: 2014
Beliggenhed: Aabenraa
Areal: 3,8 HA