Projektet forestår en nænsom opgradering af Brabrand Søpark ved Aarhus. Et broanlæg med træbroer og træterrasser anlægges ved en eksisterende sø, så man kan komme helt tæt på vandet og vandre ud over vådområdet. Herudover etableres et grill- og picnicområde samt boldbaner.

Ved de store eksisterende træer ved Qvistgaardsvej med udsigt over Brabrandsøen anlægges fem plateauer i beton. På det ene af plateauerne, placeres en stationær grill, et tilberedningsbord, foruden en bænk og affaldsbeholdere. Omkring grillplateauet, placeres fire betonplateauer, hvor der står lange borde og bænke.

I vådområdet anlægges et bro- og terrasseanlæg, der skaber en tværforbindelse mellem de eksisterende stier. Tre terrasser er forbundet af træbroer og på hver terrasse er der rammer for forskellig type ophold.

På arealet vest for vandværket placeres fodboldmål og arealet
bruges som boldbane. Bænke placeres i nærhed til boldbanerne, og parkens eksisterende inventar opgraderes i form af nye bænke og affaldsbeholdere.


Bygherre: Aarhus Kommune, Natur & Miljø, Grønne
Status: Udført
Beliggenhed: Brabrand, Aarhus
Areal: 2 HA