FRA TEKNISK LANDSKAB TIL NYE REKREATIVE MULIGHEDER

Transformerstationen er et stort og meget teknisk præget anlæg - som skaber en stor kontrast til det nuværende bølgede landsbrugsland og den lille naboby Herslev.
I samarbejde med borgere, naboer og interessenter har Møller & Grønborg skabt et landskabsprojekt på de omliggende arealer, som dels skaber en effektiv afværge for nabobebyggelserne, indgår som en del af det naturlige landskab og samtidig giver nye rekreative muligheder for naboerne til den nye station. Der skabes en række store bakker i varierende højder som effektivt skjuler det meste af stationsanlægget. Som grøn mellemgrund mellem bakkerne og stationen plantes desuden skov, lunde og overdrev ud mod det åbne land. Beplantningens omfang og placering understøtter det dramatiske terræn samtidig med at plantesammensætningen variere så besøgende i området oplever blomstrende enge, lunde med frugttræer og eg, arealer med overdrevskarakter og en tur igennem den tætte skov.
Et stisystem giver mulighed for at naboerne kan færdes gående, cyklende eller ridende i området. Yderligere anlægges en separat ridebane.
Møller & Grønborg har forestået idéoplæg, projektering, tilsyn, udarbejdelse af lokalplan samt deltagelse i borgerinddragelse.


Bygherre: ENERGINET.DK
Status: Udført
Beliggenhed: Herslev, vestsjælland
Areal: