I samarbejde med Cebra AS og Transform AS har M&G vundet 1. fase af konkurrencen om ny helhedsplan for Nordre Fælled med tilhørende multihal. Området skal som en smeltedigle forbinde og samle den omkringliggende by i et moderne naturrum, hvor mødet mellem det organiserede og uorganiserede, det strukturerede og ustrukturede og det aktive og passive går hånd i hånd.

Forslag tager udgangspunkt i områdets eksisterende kvaliteter og elementer, der gennem nye kombinationer og iscenesættelser bringes i spil på en nytænkende måde, der hermed tilbyder aktivitet og samvær for ALLE.

Gennem respekten og opdyrkelsen af det eksisterende, parallelt med nytænkning af såvel natur, idrætsfaciliteter, aktiviteter og omgivelser, formår projekt at blotlægge allerede iboende kvaliteter og fremelske en i forvejen fælles forståelse for området.

Derigennem skabes et realistisk projekt, der er bæredygtigt såvel som socialt og økonomisk. Området vil blande funktioner og mennesker, og således blive et billede på den moderne og aktive by, som Randers allerede er ved at udvikle sig til.


Bygherre: Randers Kommune og LOA
Status: 2014
Beliggenhed: Randers
Areal: 80 Ha