GODSBANEBRO TIL ÅRHUS HAVN

I forbindelse med etablering af nyt godsbanespor fra Århus Banegård til Århus Havn er der anlagt en 232 m ny jernbanebro, der som et stort bueslag forbinder hovedspor ved Århus Banegård med havnearealernes godsspor.

Broen er designet som en søjle/dragekonstruktion, hvor bropladen udføres som trug i hvid beton, mens søjlerne udføres i sort indfarvet beton.

Belysning og afvanding fra bropladen er indbygget i søjlerne.

Belysningen er designet, så broen i natten fremstår som en ’let skulptur.’

Brofæste og dæmning er opbygget af skråtstillede gabionsvægge med mørkegrå granitsten - beplantet med efeu og kaprifolie.

Broen fremstår med en visuel lethed som modsvares af gabionernes tyngde.

Det nye Århus Havnespor erstatter gamle godstogsforbindelse til havnen og der er taget hensyn til den fremtidige omlægning af Marselis Boulevard med tunnel til havnen.  

M&G har ud over brodesign, udarbejdet VVM, lokalplan og visualisering samt broprojektering herunder beplantning, terræn og belysning.


Bygherre: Trafikstyrelsen, Århus Havn og Aarhus Kommune
Status: I samarbejde med Carl Bro og Atkins  2004-2008
Beliggenhed: Aarhus
Areal: